

DMU byder den nye kulturminister velkommen
Der skal forhandles et nyt medieforlig på plads, og forhandlingerne rummer en række udfordringer for kulturministeren. Spændende om der vil blive udvist politisk mod til at gennemføre de nødvendige forandringer, som skal sikre at det danske mediemarked får lige konkurrenceforhold, og således tilpasses de forhold som gør sig gældende i resten af EU.
Uanset, eller nok snarere på grund af, de svære tider for mediebranchen, så er tiden mere end moden til at få rettet op på de konkurrenceforvridende elementer som eksisterer i det nuværende forlig.
Fra primært at være nyhedsbringer, så har dagbladene måtte sande at den rolle efterhånden overtages mere og mere af de elektroniske medier, og derfor har aviserne i højere og højere grad kastet sig ud i en udvikling, hvor andre mediegrupperes traditionelle indhold adopteres. Problemet er ikke at de øvrige mediegrupper skal forholde sig til dagbladene som konkurrenter, men at konkurrencen foregår på helt urimelige vilkår, idet dagbladene med 0-moms og distributionsstøtte i milliardklassen totalt forvrider markedet. Alt imens dagbladene produktudvikler med statskassen i ryggen, så må dagbladenes konkurrenter leve med at skulle betale fuld moms, 25 % og samtidig være afskåret fra distributionsstøtte; med sådan en forskelsbehandling er det ikke underligt, at mange blade bukker under.
Dansk Magasinpresses Udgiverforening ser frem til at regeringen, med kulturminister Per Stig Møller i front, i de kommende medieforhandlinger vil arbejde for at andre mediegrupper end dagblade og TV-stationer, slipper for den ødelæggende og uretfærdige effekt, som tidligere medieforlig har udmøntet sig i. Mediemarkedet har forandret sig og forandres stadig, og derfor skal mediestøtten nytænkes. Fremtidens medielandskab bør optage politikerne mere end det historiske, og således skal fundamentet til et mangfoldigt, innovativt og konkurrencemæssigt sundt mediemarked sikres i det kommende medieforlig.
RSS-feeds
RSS-feeds kan bruges til at gøre det nemmere for dig at følge med i strømmen af nyheder på vores website.
I din RSS-læser, som fx kan være dit mail-program, får du nyhedens overskridt, et kort resumé samt et link til nyheden på vores website.
Klik her for at modtage RSS-feeds
Nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag nyheder fra Dansk Magasinpresses Udgiverforening.




