Dansk Magasinpresses Udgiverforening

Nyhedsarkiv

Så grotesk virker mediestøtten!

De danske magasinudgivere oplever igen hvor konkurrenceforvridende mediestøtten virker, for mediekoncernen Berlingske Media, som årligt modtager næsten 500 millioner kr. i mediestøtte, lancerer i juni måned 16 lokale livsstilsmagasiner. Magasinerne, som er gratis, vil indeholde en lang række emner som: mad, boligindretning, mode, træning, kæledyr, kulturelle oplevelser, havearbejde, biler, rejser og interviews med kendte personligheder. Der findes i forvejen en lang række magasiner som dækker disse områder, men som alle opererer på markedsvilkår, dvs ikke modtager statstøtte, og for disse blade bliver konkurrencen helt urimelig forvredet.

Fra politisk hold må dette endnu engang give alvorlig stof til eftertanke før forhandlingerne om den nye mediestøtte finder sted. Den oprindelige tanke med mediestøtte til nyhedsskabende dagblade er i dag så udvisket og udvandet, at mediestøtten må tænkes i helt nye baner. Dagbladenes mediekoncerner har de senere år udviklet mange nye magasinlignende produkter, både som tillæg i aviserne og som selvstændige bladprodukter, og således kastet sig ud i kamp med især udgiverne af ugeblade og magasiner. For magasin-udgiverne er konkurrencen dybt urimelig og ekstremt forvridende, da udgiverne af magasiner er tvunget til at betale 25% moms og ikke modtager distributionsstøtte, mens dagbladskoncernerne er begunstiget af 0-moms samt en betydelig distributionsstøtte.

Mediestøtten tildeles på bladniveau, men går i koncernkassen til fri anvendelse og bruges således langt fra efter de politiske hensigter.

Dansk Magasinpresses Udgiverforening ser reelt kun én løsning for den fremtidige mediestøtte på printmedier, og der er at sikre medierne konkurrencelighed i markedet, og således fastsætte en fælles momssats for dagblade og magasiner, som det er sket i resten af EU.

Tilbage

RSS-feeds

RSS-feeds kan bruges til at gøre det nemmere for dig at følge med i strømmen af nyheder på vores website.

I din RSS-læser, som fx kan være dit mail-program, får du nyhedens overskridt, et kort resumé samt et link til nyheden på vores website.

Klik her for at modtage RSS-feeds

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag nyheder fra Dansk Magasinpresses Udgiverforening.

Tilmeld nyhedsbrev Afmeld nyhedsbrev