Dansk Magasinpresses Udgiverforening

Nyhedsarkiv

Stor opbakning til initiativet vedr. reklamer for sunde fødevarer til børn

Den 3. juni holdt Forum for Fødevarereklamer et heldags seminar i Industriens hus, hvor
temaet for seminaret var: ”Fedt nok! Hvordan letter vi vægten for børn”.

Det store fremmøde var bevis på at det er et tema der optager alle aktører på den danske
scene. Virksomheder, medier, organisationer og politikere er alle optaget af at bidrage til
denne proces. Forum for Fødevarer har tilbage i august 2008 udsendt ”Kodeks for Føde-
varereklamer til Børn”, hvilket er blevet underskrevet af stort set alle aktører i markedet,
og også håndhævet siden.

Fra alle sider var der stor ros til initiativet, som er et godt eksempel på, at selvregulering
i branchen ofte virker bedre end lovgivning, som er væsentlig mere tidskrævende og tit
unuanceret og derfor ikke har fuld opbakning.

Adm. direktør Flemming Sundø, fra Nordisk Kelloggs forklarede hvorledes Kelloggs havde
ændret strategi siden underskrivelsen af kodekset; de usunde morgenmadsprodukter fra
Kelloggs bliver der ikke længere annonceret for, og produktudviklingen har fået et ”sundt
fokus”.

Professor Eva Tufte, CBS,  fremlagde analysemæssige resultater om børns brug af medier.
Disse resultater indikerede klart, at forbud mod reklamer til børn, som tilfældet er i Sverige
og England, ikke havde mindsket problemstillingen omkring børns fedme.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen fremhævede erhvervslivets vilje til i fællesskab at bidrage
til løsningen af denne problemstilling. Ministeren fandt at der er en tendens fra politisk hold
(inkl. EU-parlamentet) til at ville lovgive sig ud af alle problemer, og roste det udarbejdede
kodeks og opbakningen til det.

Morten Strunge fra Kræftens Bekæmpelse roste ligeledes initiativet, om end man gerne
havde set en højere aldersgrænse og en skrappere kontrol af virksomhedernes overholdelse
af kodeks indarbejdet. Morten Strunge mente dog ikke at lovgivning på sigt kan undgås.

DMU er medlem af Forum for Fødevarereklamer.

Tilbage

RSS-feeds

RSS-feeds kan bruges til at gøre det nemmere for dig at følge med i strømmen af nyheder på vores website.

I din RSS-læser, som fx kan være dit mail-program, får du nyhedens overskridt, et kort resumé samt et link til nyheden på vores website.

Klik her for at modtage RSS-feeds

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag nyheder fra Dansk Magasinpresses Udgiverforening.

Tilmeld nyhedsbrev Afmeld nyhedsbrev