Allers historie startede tilbage i 1873, og virksomheden har udviklet sig lige siden.
Aller Media er i dag et moderne mediehus, der er i konstant udvikling for at følge
med kundernes foranderlige medivaner. Denne foranderlighed arbejder vi hver dag
for at imødekomme, ved at bevæge os over nye medieplatforme, og kan derfor være
stolte af ikke kun at være bladudgivere, men også at køre nogle af de bedst besøgte
sites i Norden.
Denne proces fra traditionelt bladudgiver til moderne mediehus understreges for alvor
til sommer, hvor Aller flytter til nyt domicil på Havneholmen i København. Her bliver
lukkede kontorer skiftet ud med nye arbejdsgange og store åbne kontorlandskaber, der
igen er med til at understrege at Aller Media ønsker at arbejde åbent. Flytningen vil lede
Aller ind i en ny æra og dermed hjælpe til at flytte virksomheden fra traditionel bladudgiver
til moderne mediehus.
Vores vision i Aller Media er at være den farverige stjerne på den danske mediehimmel.
Vi vil elskes for vores folkelighed, respekteres for vores dygtighed og beundres for
vores mod. Vi vil være den kilde til inspiration, underholdning og udvikling, danskerne
altid tager med sig.
Og vi er altid med danskerne. Vi har en markedsandel på 72 pct. med vores brede
vifte af ugeblade og magasiner. Hver uge følger danskerne med i Billed Bladet,
Se & Hør, Familie Journalen, Ude & Hjemme, Søndag og Kig Ind. Og vi inspirerer og
underholder børn, unge og kvinder med alt fra Winx, Story, Vi Unge, IN, Elle og Bazar.
Alle vores blade og magasiner har hjemmesider, hvor du blandt andet kan shoppe,
blogge, deltage i konkurrencer og meget andet.
Vores position på markedet forpligter. Vi lægger derfor stor vægt på at vore omkring
650 ansatte har de bedste omgivelser og arbejdsbetingelser, så de kan skabe de
bedste produkter til vores kunder.


